Hvordan forbereder jeg mig bedst?

Kend formålet med testen

Hvis du allerede har modtaget en invitation til at udfylde en test, bør du også være informeret om dens formål. Hvis du ikke kender - eller ikke er sikker på - formålet med den skal du kontakte afsenderen, før du udfylder testen. Du kan fx spørge:

  • Hvad skal testen måle og hvorfor er det relevant i denne situation?
  • Hvor lang tid vil testen tage?
  • Hvilken form for tilbagemelding kan jeg forvente – en mundtlig tilbagemelding, en skriftlig tilbagemelding i form af rapporten eller begge dele? Alle der udfylder en test har krav på en tilbagemelding.

Sid uforstyrret når du tager testen

Sørg for at tage testen et sted, du kan sidde uforstyrret. Prøv at undgå afbrydelser som telefon og mails undervejs. Hvis det er en kognitive test, er det vigtigt du sidder hvor du kan koncentrere dig, er udhvilet og har en lommeregner klar. 

Hvis du er nervøs

Hvis du er nervøs over en test, så prøv at tænke på de positive aspekter. Personer, der bliver nervøse, er normalt bedre til at forberede sig før vigtige opgaver – herunder test. Det hjælper dig med at sikre et godt grundlag, så du ikke underpræsterer på grund af manglende forberedelse.

Du er ikke den eneste, der føler en form for spænding før en test. Det er helt almindeligt. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du forsøge at tale om det med andre, du kender. Det hjælper ofte at høre, hvordan andre oplever og håndterer lignende situationer.

Skab stabilitet

Planlæg din tid, når du nærmer dig dagen, hvor du skal besvare testen. Det kan være en god idé at planlægge nogle praktiske opgaver for at holde tankerne på afstand af testen, men sørg for ikke at lægge yderligere stress ved at gøre din tidsplan for stram. Sørg for, at du også planlægger tid til en god nats søvn dagen før din test.