Jeg svarede på en lignende test, men fik et andet resultat

Tests kan virke meget ens uden at være det. Selvom man nogle gange ser en form for forbindelse mellem resultatet af to forskellige tests, så er det ofte ikke tilfældet.

Ligheder og forskelligheder

Selvom der er blevet gjort meget for at afklare, hvad personlighedstest, kognitive tests er, er der stadig en bred margin for fortolkningen af, hvad disse udtryk betyder.

Der er samtidig forskellige målemetoder bag de forskellige evalueringer. Blot fordi to forskellige test begge kaldes "Personlighedstest", betyder det ikke, at de bruger samme fremgangsmåde eller opnår de samme resultater.

Personlighedstyperne i de to evalueringer kan for eksempel have enslydende navne, men hvis du ser nærmere på definitionen af typerne, kan den være forskellig.

Testnormer

Normer består af mange - ofte tusinder - af menneskers svar på en given test. Ved at sammenligne disse svar er det muligt at udlede en given kandidats score på en test.

Opbygning af gode normer er ikke blot et spørgsmål om at have en masse resultater. Kandidater, hvis resultater er medtaget i normen, bør også være repræsentative for den del af befolkningen, som testen henvender sig til. En voksen kan for eksempel opnå en meget høj score i en potentialetest normeret til 12-årige, selvom den voksne ville opnå et middelmådigt resultat i den samme test, som er normeret til personer i dennes alder.

Masters tests anvender løbende, opdaterede, repræsentative normer, som er en del af vores dedikation til at fremskaffe passende og meningsfyldte resultater ud fra vores tests.