Historie

Master blev grundlagt i Danmark i 1985 af Bjarne Mønster, som bag sig havde mange års erfaring i ledelse og uddannelse samt en lang karriere som topleder i en førende international virksomhed i Danmark. Master er i dag repræsenteret over hele Europa.

Master ekspanderede hurtigt i Skandinavien og fandt sin professionelle niche i 1988 med nye aktiviteter i Danmark og Sverige. Efterhånden opstod der også forretninger i både Norge og Finland. I de tidlige år, var Masters forretning primært fokuseret på uddannelse, coaching og udvikling af eksisterende medarbejdere og ledere. I tillæg hertil fik Master også opgaver inden for executive search og rekruttering. Samtidig begyndte man at udvikle unikke værktøjer og analyser inden for områderne typologi, karriererådgivning mv.

Det stod hurtigt klart, at for at opfylde de stigende krav fra HR forretningen, blev det nødvendigt for Master at stille en struktureret tilgang til rådighed og udvikle et pålideligt værktøj, som kunne hjælpe og støtte op om HR forretningen.

Den første version af Master Person Profil (MPP), blev lanceret i 1985 efter 5 års intens udvikling. Siden da er MPP løbende blevet evalueret, forbedret, dokumenteret og tilpasset til udviklingen af de forretningsmæssige behov og nye teknologier.

I 1990 flyttede Master gradvist sit fokus fra HR-opgaver og rådgivning til udvikling og dokumentation af analyser og test inden for personlighed, færdigheder, kognitive evner, motivation, etc.

Væksten i resten af ​​Europa kom hurtigt i takt med at mange store virksomheder søgte nye og bedre måder at håndtere de stigende krav inden for HR. I dag er Master den førende europæiske leverandør af psykometriske værktøjer inden for HR Information.