{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Med OPTO og ACE når rekrutteringsprocessen nye højder hos Jettime

Hvordan skaber man en effektiv og god rekrutteringsproces, hvor både faglighed og personlighed skal matche forretningen og teamet?

Hos Jettime har de sat struktur på rekrutteringsprocessen, og når der skal ansættes nye pilotkollegaer, er der er helt styr på, hvem der tager sig af hvad. Ved hjælp af en flyveteknisk test samt testværktøjerne OPTO og ACE har Jettime skabt en proces, hvor mennesket og dialogen er i centrum – uden at gå på kompromis med fagligheden.

Vi har taget en snak med Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime, om deres rekrutteringsproces og vigtigheden af et godt samarbejde mellem HR og lederne.

3 trin, der får kandidaterne tættere på himlen

Det hele starter med en meget struktureret proces, hvor der er styr på præcis, hvornår kandidaterne skal hvad. Og hvem de møder undervejs.

Selve rekrutteringsprocessen er inddelt i 3 faser: En flyveteknisk prøve, en samtale med Chief Flight Pilot og Chief Flight Instructor samt en samtale med HR, hvor der tages udgangspunkt i testresultaterne fra personlighedstesten, OPTO, og den kognitive test, ACE.

Når Jettime kombinerer de tre forskellige dele i rekrutteringen, kommer de rundt om hele kandidaten og får vigtig indsigt i kandidaternes flyvetekniske kunnen, personlighed og match med teamet.

Den tekniske prøve kommer først: Der skal være styr på fagligheden, så kandidaterne udsættes for en særdeles svær test, der afslører deres flyvetekniske viden.

Opnår kandidaterne en tilfredsstillende score i den tekniske test, er det personligheden, der er afgørende for, om man er et godt match med teamet hos Jettime. Og her møder kandidaterne Chief Flight Pilot og Chief Flight Instructor til en samtale.

”Når man har tjekket den faglige del af, handler det i høj grad om et kulturmatch. Det er vigtigt, at vi får en forståelse af ræsonnement, og hvordan kandidaterne tænker rent flyveteknisk. Det er ikke nødvendigvis den kandidat med mest erfaring, der bliver valgt, men den, der passer bedst i teamet.”

Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime

Jettime a/s er et uafhængigt, privatejet dansk flyselskab, der blev etableret i juni 2020. Jettime flyver gæster fra Norden til og fra deres feriedestination på vegne af de førende rejsearrangører i Norden, herunder TUI, Bravo Tours, Spies, Ving m.fl. Jettime flyver også på vegne af andre flyselskaber. Jettime har ca. 450 ansatte med base i København, Billund og Helsinki og opererer 11 passagerfly af typen Boeing 737 NG, der vedligeholdes af deres egen tekniske afdeling.

Med OPTO og ACE når rekrutteringsprocessen nye højder

Hos Jettime anvender de OPTO i kombination med ACE for at have et kvalificeret udgangspunkt for at skabe en god dialog med kandidaterne.

ACE giver et indblik i kandidaternes kognitive evner, og her har Jettime på forhånd taget stilling til, hvilke kandidater, de søger:

”Vi bruger kriterier aktivt, og kigger vi på ACE, skal man ikke falde udenfor normen. Hvis vi f.eks. sidder med en kandidat, der har en meget højere ACE-score end normen, overvejer vi det grundigt, før vi går videre med kandidaten. Ligeledes fravælger vi kandidater med en for lav ACE-score.”

Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime

OPTO bruges som et samtaleværktøj, hvor den pågældende kandidat får mulighed for at sætte ord på, i hvilke sammenhænge personen handler på de forskellige personlighedsaspekter. Og så har Jettime opsat kriterier for den ideelle kandidat. Der er fokus på robusthed, evnen til at levere samt hvor driftsikker, man er. Det er vigtigt, for at man kan udføre sit arbejde tilfredsstillende, men også for at man passer godt ind i teamet.

Ved at kigge på matchscoren giver testresultaterne mulighed for at sammenligne på tværs af mange kandidater:

”Med vores store volumen har vi brug for en god baseline – ofte har vi ca. 60 kandidater igennem samtidig. Her giver OPTO os et godt grundlag at sammenligne kandidaterne ud fra. Testresultaterne kan jo ikke stå alene, men sammen med resten af processen og dialogen med kandidaterne får vi et stærkt indtryk af, hvem de er som personer og fremtidige kollegaer.”

Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime

Et samarbejde med luft under vingerne

Hos Jettime er der fokus på, at samarbejdet mellem HR og ledere skal fungere optimalt i rekrutteringsprocessen.

Et godt samarbejde sikres ved helt klare ansvarsområder og en struktureret proces, hvor det på forhånd er defineret, hvem der gør hvad. I samtalen mellem kandidaterne og nærmeste leder er der fokus på fagligheden og personligheden. Herefter er det HR’s opgave at give feedback på testresultaterne fra OPTO og ACE og i dialogen vurdere, hvordan kandidaterne passer ind hos Jettime.

”Vi har et rigtig godt samarbejde HR og ledere imellem. Det er min klare opfattelse, at vores holdninger i HR bliver hørt, og at vi også lytter til lederne. Vores arbejde med kriterier og matchscorer hjælper meget, da vi kan udfolde vores indtryk af kandidaterne i forhold til vores ideelle nye pilotkollega. Oftest har vi faktisk samme billede af de kandidater, vi har igennem, også selvom vi ikke rigtig taler sammen under assessmentet, da vi møder kandidaterne til forskellige samtaler.”

Mads Bagge Jørgensen, HR Consultant i Jettime

Testværktøjerne giver Jettime et fælles sprog og et sammenligningsgrundlag, de kan vurdere kandidaterne op imod. Med klart opsatte kriterier, en fast struktur for processen samt god kommunikation mellem HR og ledere, har Jettime de bedste forudsætninger for at finde nye pilotkollegaer.

Styrk samarbejdet mellem HR og forretningen

Få bedre samarbejde mellem HR og forretningen

Hvor godt kender du lederne i jeres organisation? Download vores template og få inspiration til spørgsmål, der kan stille skarpt på samarbejdet mellem HR og forretningen Få afklaret:

  • Hvor HR gør det godt
  • Hvor HR kunne forbedres
  • Ledernes behov
  • HR's værdiskabelse
  • Om I bruger de rigtige værktøjer