EASI: Typologi til trivsel og tilbudsprocesser

MT Højgaard Danmark er en af Danmarks førende virksomheder inden for anlæg, nybyggeri og renovering. De opererer landet over og er mestre i at bygge broer – og ikke kun i fysisk forstand.

For i et projekt hos MT Højgaard Danmark er der mange aktører. Aktører med vidt forskellige fagligheder og geografiske placeringer. Bygherrer. Arkitekter. Funktionærer. Håndværkere. Ingeniører. Og det var netop det tværfaglige samarbejde, der for nogle år siden trængte til en kærlig hånd.

Der var ikke andet for end at hoppe i sikkerhedsskoene og komme udfordringen til livs. Heldigvis viste en del af løsningen sig at være et redskab, de allerede havde liggende i deres værktøjskasse: EASI.  

EASI: En schweizerkniv i værktøjskassen

I MT Højgaard Danmark har man anvendt EASI de sidste mange år. For nogle år siden besluttede man at udbrede typologien bredere i organisationen:

“Der er mange gode værktøjer på markedet. Men årsagen til, at EASI står stærkt er, at det er integreret i hverdagen. Der er et sprog for det i virksomheden. EASI er med sin enkelthed med til at sidde fast. Alle kan forholde sig til det, samtidig med at vi kan nuancere.”

Lise Svinth Jonassen, Chef for HR-projektsamarbejde i MT Højgaard Danmark

Typologier og trivselsmålinger

Hos MT Højgaard Danmark er samarbejde og trivsel fundamentet for en stærk organisation. Derfor arbejder de præventivt med trivselsundersøgelser, hvoraf to gennemføres årligt, mens andre løbende udsendes i forbindelse med projekter.

De regelmæssige målinger giver bl.a. Lise Svinth, Chef for HR-projektsamarbejde, et overblik over trivsel og samarbejde på tværs af organisationen og på projekterne. Resultaterne er imponerende. I trivselsundersøgelse fra 2025 lå målingen på spørgsmålet om tilfredshed med jobbet på 8,3 ud af 10.

På trods af den generelt høje trivsel har MT Højgaard Danmark en løsning klar, hvis pulsen på et projekt skal fastholdes: En af dem kan være en samarbejdsworkshop med EASI som hovedfokus.

Gennem EASI bliver interne og eksterne aktører opmærksomme på hinandens adfærd og arbejdsgange og får et fælles sprog, som er med til at skabe retning, styrke samarbejdet og dermed øge trivslen.

“Vi oplever vi får et bedre samarbejde, når vi har et værktøj som EASI til at give sproget for dét, der fungerer og det der kan drille i samarbejdet. EASI gør, at vi starter på den samme platform, hvorfra vi kan forventningsafstemme og bygge samarbejde og kommunikation.”

Lise Svinth Jonassen, Chef for HR-projektsamarbejde i MT Højgaard Danmark

Fra samarbejde til salgsargument

Typologien har ikke kun styrket det interne samarbejde – den har også vist sig værdifuld i tilbudsprocessen. Her præsenteres medlemmer i teamet, der indgår i tilbuddet typisk med navn, stillingsbetegnelse og en kort beskrivelse af deres EASI-profil: Hvad er deres styrker, og hvordan vil det være at arbejde sammen med dem? På den måde gør EASI det muligt at bruge samarbejde som salgsargument og bygge tillid inden tilbuddet er i hus.

”Samarbejde er nøgleordet for, hvordan vi skal arbejde på byggepladser, på kontoret. På tværs af hele organisationen og interne såvel som eksterne. Det tværgående samarbejde.”

Lise Svinth Jonassen, Chef for HR-projektsamarbejde i MT Højgaard Danmark

EASI MT Højgaard tilbudsrapport

EASI-profilerne pryder containerkontorer landet over

 For at fastholde fokus på det gode samarbejde hænger flere projektteams en oversigt over deres EASI-profiler op i skurvognen. Når oversigten hænger fysisk, bliver man mindet om, at alle er forskellige og bidrager med hver deres styrker. Det gør kommunikationen lettere, fordi de bliver mindet om, at alle har forskellige adfærdsmønstre og præferencer. På den måde er EASI et værktøj, der på daglig basis bidrager til at holde samarbejdet i MT Højgaard Danmark lige så stabilt som en bærende væg.

MT Højgaard Danmark EASI plakat

 

Om MT Højgaard

Siden 2021 har MT Højgaard Danmark været et selvstændigt selskab i MT Højgaard koncernen, der har mere end 100 års historie og erfaring at trække på. Vi fokuserer på danske projekter inden for anlæg, nybyggeri og renovering. Samtidig arbejder vi målrettet med vores virksomhedskultur, så vi kan tiltrække og fastholde branchens bedste kolleger. Vores mål er at være det bedste sted i branchen både for vores ansatte og for vores kunder. På vores bygge- og anlægsprojekter har vi fokus på det tværgående samarbejde; hvad end det er i det interne team eller i relation til bygherre, samarbejdspartnere og øvrige. Teamet HR Projektsamarbejde er en vigtig aktør i dette via onboarding aktiviteter, når et projekt går i gang og kontinuerlig sparring med projektledelse og teamet gennem hele projektets løbetid.

 

EASI typologi

Udfold medarbejdernes fulde potentiale med EASI

Du kan fx bruge EASI til:

  • Individuel udvikling
  • Teamudvikling
  • Lederudvikling
  • Karriererådgivning
  • Salgs- og kommunikationstræning
  • Sammensæt dit eget udviklingsforløb