{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

Brug test i din foranalyse, og find den rigtige kandidat

Skal kandidaten ligne teamet? Eller dække andre områder - både fagligt og personligt? Test chefer og kollegaer, så du kender kulturen, den nye medarbejder skal performe i.

Det kan være tidskrævende at rekruttere en ny medarbejder. Men benytter du data og går strategisk til værks, kan du faktisk effektivisere processen med stor succes. Det kræver blot, at du laver en grundig foranalyse.

I denne artikel kommer vi nærmere ind på:

Den vigtige databaserede foranalyse

Foranalysen kvalificerer, effektiviserer og optimerer din rekrutteringsproces. Det er stadiet, hvor du laver forarbejdet for rekrutteringsprocessen og udarbejder analyser og indsamler data. Det er derfor vigtigt, at du arbejder grundigt med foranalysen, da det giver dig det bedste fundament for resten af processen. Det er også det step i processen, som i de fleste tilfælde, kan være med til at løfte rekrutteringen betydeligt. 

Der indgår flere elementer i en grundig foranalyse, men et vigtigt, og ofte overset element, er den kultur- og medarbejderkonstellation, den nye medarbejder skal indgå i. Du bør altid overveje, om du søger en medarbejder, der ligner teamet, eller om den nye medarbejder skal dække andre områder både fagligt og personligt.

Læs mere om processen for foranalysen, og hvorfor det er en vigtig del af rekrutteringsprocessen.

Test chefer og fremtidige kollegaer

Det kan anbefales at gøre test til en fast del af din foranalyse, så du ved med sikkerhed hvilken kultur, der er i teamet. Test kan også styrke rekrutteringsprocessen, da du bliver mere klar over, hvilken type medarbejder du ønsker. 

Test derfor chefer og relevante kollegaer, så du kender den gruppe, hvor den nye medarbejder skal indgå, trives og performe. Husk, at et godt match går begge veje.

Gå i dybden med, hvordan og hvorfor du bør rekruttere med data i denne artikel.

Gustav Wenneberg driver rekrutteringsfirmaet, Blue Search & Selection, og en af grundprincipperne i hans rekruttering er at teste chefgruppen og relevante medarbejdere i forbindelse med en rekruttering. Fundamentet for succes er for ham, at han kender menneskene og kulturen i den virksomhed, han rekrutterer til.

Faglighed spiller naturligvis den største rolle. Men passer kandidaten ikke ind i kulturen med sin adfærd, er det ikke et godt match, hverken for virksomheden eller kandidaten.

Udover at teste, afdækker Gustav Wenneberg også med både beslutningstagere og relevante medarbejdere, hvad den nye medarbejder skal kunne. Ud fra denne dialog, sparring og testresultaterne udarbejdes en kravprofil og et stillingsopslag.

Foranalysen gør kravprofilen og stillingsopslaget skarpt

Kravprofilen og stillingsopslaget er afgørende for, om de rigtige kandidater søger stillingen. Derfor skal de stå knivskarpt. For at du kan få en god kravprofil er det vigtigt, at du har gjort dit forarbejde godt i foranalysen. Det er nemlig den viden, du får her, som du kan bruge til at argumentere for, hvorfor I søger den specifikke profil til jeres team. 

Gustav Wenneberg oplever, at når nuancerne fra foranalysen kommer med i stillingsopslaget, så reagerer kandidaterne positivt. 

Bitte små nuancer fintunes undervejs i processen og det giver bare et bedre resultat
Gustav Wenneberg

Test kandidatens analytiske evner

Det er en god idé at teste kandidatens analytiske evner. Her vil testen vise, om kandidaten matcher kravene i jobbet og besidder evnen til at kunne gennemskue kompleksitet.

På baggrund af en kognitiv test, fx ACE kognitiv test, sorterer Gustav Wenneberg kandidater fra. Han mener, at det er en bjørnetjeneste at give en kandidat et job, hvis den analytiske test viser, at kandidaten ikke kommer til at trives. At kandidaten ikke vil trives, kan både skyldes, at der er for lidt eller for meget kompleksitet i jobbet i forhold til kandidatens profil og kompetencer. 

Det er vigtigere at have et smallere felt af ansøgere, hvor alle kandidater lever op til hele kravprofilen og har den nødvendige analytiske sans, end at have et bredt felt af mange ansøgere.

Dertil understreger Gustav Wenneberg, at det er en personlige adfærd, der vægter højest, men at den analytiske test alligevel kan gøre udslaget.

Et godt forarbejde lægger altså grundstenene for den fremadrettede rekrutteringsproces. Derfor er det vigtigt, du går grundigt til værks. Denne artikel belyser de uundgåelige steps i forarbejdet, som kan løfte din rekruttering markant.

Category: Rekruttering, Datadrevet HR, Test
Tags: Foranalyse

Dato: 24.10.2020