Hvordan får vi et bedre samarbejde i et team?

Et bedre samarbejde i teamet starter med to ting: at forstå teamets sammensætning og at skabe psykologisk tryghed, så alle tør bidrage. Derfra handler det om at give teamet et fælles sprog om adfærd og motivation, aftale konkrete vaner og følge op. På denne side får du, hvad der kendetegner et velfungerende team, forskningen bag, og en trinmodel du kan bruge med det samme.

Læs mere om, hvordan du styrker teamudvikling i denne artikel.

Hvad kendetegner et velfungerende team?

Et team er mere end summen af dygtige enkeltpersoner. Hvert individ kan på papiret passe perfekt til virksomheden, men alligevel kan samarbejdet gå skævt, når de skal fungere sammen.

Forskeren Michael West peger i bogen "Teamwork, metoder til effektivt samarbejde" på tre komponenter for teameffektivitet:

• Opgaveeffektivitet: i hvor høj grad teamet lykkes med sine opgaverelaterede mål.
• Social trivsel: teammedlemmernes velbefindende, vækst og udvikling.
• Teamets levedygtighed: sandsynligheden for, at gruppen fortsat kan samarbejde effektivt over tid.

I praksis betyder det, at et team både skal levere resultater, trives undervejs og kunne blive ved. Mangler en af de tre, halter samarbejdet, også selvom de to andre er på plads.

Psykologisk tryghed er fundamentet

Før et team kan bruge sine styrker, skal medlemmerne turde bringe dem i spil. Det kalder forskningen psykologisk tryghed: oplevelsen af, at man trygt kan sige sin mening, stille spørgsmål, komme med idéer og indrømme fejl uden at frygte at blive gjort til grin eller straffet.

Begrebet stammer fra professor Amy Edmondsons forskning i teams, og det blev for alvor kendt, da Google i deres interne studie Project Aristotle fandt psykologisk tryghed som den vigtigste fællesnævner for deres mest effektive teams. (Kilder: Amy C. Edmondson, "Psychological Safety and Learning Behavior in Work Teams", 1999; Google re:Work, Project Aristotle.)

Du styrker den psykologiske tryghed ved at:

• gå forrest som leder og selv dele tvivl og fejl,
• invitere aktivt til input, særligt fra dem, der sjældent siger noget,
• reagere konstruktivt på fejl og uenighed i stedet for at placere skyld,
• gøre det tydeligt, at forskellige perspektiver er en styrke, ikke en forstyrrelse.

Psykologisk tryghed er ikke det samme som konfliktskyhed. Tværtimod gør den det muligt at være uenige åbent, hvilket ofte er præcis det, et team har brug for.

Sådan skaber I et bedre samarbejde, trin for trin

1. Kortlæg teamets sammensætning. Få overblik over den enkeltes styrker, drivkræfter og adfærd, og hvordan profilerne spiller sammen. En typologi som EASI giver et hurtigt, fælles billede.
2. Skab fælles sprog og bevidsthed. Når teamet kender egne og hinandens typer, bliver det lettere at forstå, hvorfor man reagerer forskelligt, og at tale om det uden at det bliver personligt.
3. Byg psykologisk tryghed. Sæt rammer, hvor det er trygt at byde ind og være uenig (se afsnittet ovenfor).
4. Aftal konkrete vaner. Bliv enige om få, konkrete ændringer i, hvordan I samarbejder, mødes og giver feedback. Små ændringer slår stærkere igennem end store ambitioner.
5. Træn og følg op. Sæt målbare kriterier for, hvad I vil flytte, og følg op løbende. Uden opfølgning falder teamet tilbage i gamle vaner.

Hvordan fungerer samarbejdet i hybride og distribuerede teams?

Mange teams sidder ikke længere samme sted. Når en stor del af samarbejdet foregår online, bliver de uformelle signaler, vi normalt aflæser, svagere, og misforståelser opstår lettere.

Her hjælper det ekstra meget, at teamet kender hinandens typer og foretrukne kommunikationsstil. Ved at vide, hvordan man selv og de andre agerer online, kan I tilpasse jer og undgå unødige gnidninger. Find ud af, hvilken type I er i et onlinemøde.

Tegn på dårligt samarbejde, og hvad I gør ved dem

• Siloer og "os og dem". Teamet deler ikke viden. Handling: skab fælles mål og synliggør, hvordan rollerne afhænger af hinanden.
• Gentagne misforståelser. Samme konflikter kommer igen. Handling: brug et fælles sprog om adfærd (fx EASI) til at forstå forskellene bag.
• Beslutninger, der ikke holder. Man bliver enige på mødet, men intet sker. Handling: aftal ejerskab og følg op på konkrete kriterier.
• Tavshed i stedet for uenighed. Ingen siger imod. Handling: styrk den psykologiske tryghed, så det bliver trygt at byde ind.

Fælles sprog med EASI

Masters typologi EASI afdækker adfærd og motivation på jobbet og inddeler i fire typer med hver sin farve: Entusiasten (rød), Supporteren (grøn), Implementeren (gul) og Analytikeren (blå). Det giver teamet et enkelt, visuelt sprog, der er let at huske i hverdagen.

Et eksempel: En Implementer (gul), der vil hurtigt i mål og handle, kan støde sammen med en Analytiker (blå), der vil have data og grundighed på plads først. Uden et fælles sprog opleves det let som "han bremser alting" over for "hun springer over hvor gærdet er lavest". Med EASI kan de i stedet se, at de trækker på hver sin styrke, og aftale, hvordan de bruger begge dele.

Vil du mærke det på egen krop, kan booke en teamworkshop.

Hvorfor er træning og opfølgning afgørende?

Det er svært at ændre vaner. Tænk på, hvor mærkeligt det føles at børste tænder i den modsatte side af munden: man falder lynhurtigt tilbage, med mindre man holder fokus, til det nye bliver en vane.

På samme måde flytter en teamanalyse kun noget, hvis den følges af træning og opfølgning. At identificere problemerne har ingen værdi i sig selv. Sæt derfor målbare kriterier for, hvad I vil flytte, aftal hvornår og hvordan, og mål løbende på fremskridtet. Selve det at måle skaber i sig selv motivation til at holde fast.

Kom videre

Test giver grundlaget, men bedre samarbejde sker i praksis. Vil I arbejde struktureret med det, kan I bruge EASI typologitest til at kortlægge teamet, og I kan læse mere om, hvad et velfungerende team er, og hvordan I udvikler med data.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får man et bedre samarbejde i et team?

Et bedre teamsamarbejde starter med at forstå sammensætningen af teamet: hvad den enkeltes styrker og drivkræfter er, og hvordan persontyperne spiller sammen. Med en teamanalyse, for eksempel baseret på typologien EASI, bliver medlemmerne bevidste om egen og hinandens adfærd, og med træning og opfølgning kan I omsætte indsigten til nye, bedre vaner.

Hvad kendetegner et effektivt team?

Ifølge Michael Wests model hviler teameffektivitet på tre komponenter: opgaveeffektivitet (at nå de opgaverelaterede mål), social trivsel (medlemmernes velbefindende og udvikling) og teamets levedygtighed (sandsynligheden for, at gruppen fortsat kan samarbejde effektivt).

Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er det vigtigt for teamsamarbejde?

Psykologisk tryghed er oplevelsen af, at man trygt kan sige sin mening, stille spørgsmål og indrømme fejl uden at frygte negative konsekvenser. Forskning i teameffektivitet, blandt andet Amy Edmondsons arbejde og Googles Project Aristotle, peger på psykologisk tryghed som en af de vigtigste faktorer for, at teams samarbejder godt og præsterer. Du styrker den ved at gå forrest som leder, invitere til input og reagere konstruktivt på fejl og uenighed.

Hvordan kan man bruge test til at styrke teamsamarbejdet?

Test giver valide data om den enkeltes adfærd og motivation og om teamet som helhed. Masters typologi EASI afdækker fire personlighedstyper og bruges til at gøre medlemmerne bevidste om egen og hinandens adfærd, så I kan styrke samarbejdet og udvikle både den enkelte og teamet.

Hvorfor er opfølgning vigtig efter en teamanalyse?

Fordi en analyse i sig selv ikke ændrer noget. Det kræver træning og opfølgning at ændre vaner. Ved at sætte målbare kriterier og følge op løbende fastholder I forandringen og undgår at falde tilbage i gamle rutiner.

Hvilket testværktøj er bedst til teamudvikling?

Master anbefaler typologien EASI til teamudvikling. Den giver et enkelt, visuelt fælles sprog om adfærd og motivation, som er let at huske og bruge i hverdagen, og den afdækker både den enkeltes type og teamets samlede profil.