God ledelse er balanceret ledelse. Her får du, hvad der kendetegner god (og dårlig) ledelse, hvordan man udvikler lederskab, og hvordan man måler lederpotentiale.
“Gode ledere er dem, som har flere strenge at spille på. Det er dem, som kan reflektere over deres egen praksis. Det er dem, som er gode til at nå i mål med deres opgaver, men gør det på en måde, så alle føler, at de er med ombord”.
Lise Sustmann Allen, Chief Psychology and Innovation Officer
Sådan fastslår Lise Sustmann Allen, Chief Psychology & Innovation Officer ved Master International. Men hvordan skal man lige forstå strenge-metaforen? Jo, det drejer sig i alt sin enkelthed om at have balance i sit lederskab. Balanceret lederskab er på en og samme tid enkelt at forstå, men i praksis kan det være svært at realisere.
Balanceret ledelse = God ledelse
Forskning viser, at ledere adskiller sig fra medarbejdere på fire nøgleaspekter: Selvhævdelse, drive, selvtillid og opfindsomhed. En god leder har balance mellem disse gængse ledertræk og deres komplementære aspekter: altruisme, stabilitet, oprigtighed og tillid.

Når ledere balancerer disse aspekter med deres komplementære modstykker, skaber de stærkere lederskab. Dette opdeles i fire kategorier: Empatisk selvhævdelse, kontrolleret drive, ydmyg selvtillid og tillidsfuld opmærksomhed.
- Empatisk selvhævdelse: Disse balancerede ledere viser en stærk balance mellem at være overbevisende og tage styringen og vide, hvornår de skal træde et skridt tilbage.
- Kontrolleret drive: Disse balancerede ledere viser en stærk balance mellem at trives med et højt tempo og samtidig kunne bevare fatningen.
- Ydmyg selvtillid: Disse balancerede ledere viser en stærk balance mellem at føle selvtillid i sociale situationer og samtidig være oprigtige.
- Tillidsfuld opmærksomhed: Disse balancerede ledere viser en stærk balance mellem at udfordre eksisterende tilgange og have tillid til, hvad andre siger.
Kunne du tænke dig at få mere indsigt i balanceret lederskab, kan du hente guiden ’Balanceret lederskab i praksis’.
Hvad er dårlig ledelse?
Svaret på dette spørgsmål er langt fra entydigt. Og selv med et konkret svar, ville den diametrale modsætning af prototypen på en dårlig leder ikke nødvendigvis være lig med pragteksemplaret på en god leder. Dog vil ledere med ensporede ledertræk have sværere ved at håndtere forskelligartede situationer.
For eksempel kan der somme tider opstå situationer, hvor der er behov for en leder, der kan sætte kursen, og andre gange, hvor de skal træde et skridt tilbage. Er der ubalance i lederskabet, kan der derfor godt være tale om en leder med dårligere forudsætninger for at skabe de bedst mulige rammer for succes i organisationen og dermed muligheden for at kunne kalde sig for en god leder. Men at kalde denne type af ledere for decideret dårlige, skal man være påpasselig med.
Dårligt lederskab kan nemlig gradbøjes. Chefen med en tyrannisk arbejdsmetode, der ignorerer en dysfunktionel arbejdskultur placerer sig højt på ”dårlige leder”-barometeret og ubalancerede ledere, der ikke kan gebærde sig i forskelligartede situationer grundet sine personlighedstræk, ligger bestemt i den lavere ende – men selvom man falder i denne kategori, er det ikke ens betydende med, at der ikke er plads til forbedring.
Kan en dårlig leder blive en god leder?
Personlighedsstræk påvirker ens adfærd. Men du kan ændre din adfærd og dermed forbedre dit lederskab
Lise Sustmann Allen, Chief Psychology and Innovation Officer
En leder med en unuanceret lederadfærd har mulighed for at udvikle sit lederskab i en retning, der giver mere værdi for sin organisation og medarbejdere. De eneste forudsætninger for denne transformation kan lykkes er vilje og tålmodighed.
- Vilje: Lederen skal selv have lyst til at gennemgå denne transformation - er det ikke tilfældet, er sandsynligheden for at ens lederadfærd ændres markant forringet.
- Tålmodighed: Det tager tid at ændre sin adfærd. Skal lederen lykkes med at nærme sig et mere balanceret lederskab, er det derfor nødvendigt at væbne sig med tålmodighed.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg er en god leder?
Der er to komplementære veje. Du kan få indsigt i din egen profil og ledelsesstil gennem ledelsesrapporten OPTO+ Leadership, som giver detaljeret indsigt i en leders styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder og anvender Ofmans Core Quadrant-model. Og du kan få indsigt i, hvordan du opleves af omgivelserne, gennem en 360-graders lederevaluering (Leadership 360), hvor medarbejdere og kolleger vurderer din lederadfærd og afslører blind spots.
De to supplerer hinanden — profilen indefra og billedet udefra. Se den fulde sammenligning af værktøjer til lederudvikling.
Hvilke ledelsesstile findes der?
Den amerikanske psykolog, Daniel Goleman, har defineret følgende seks ledelsesstile:
- Den tilknyttende
- Den demokratiske
- Den autoritære
- Den temposættende
- Den visionære
- Den coachende
Der er fordele og ulemper ved hver stil. Vil du læse mere om, hvornår de bør tages i brug, så dyk ned i ’Golemans 6 ledelsesstile: Sådan bliver man en succesfuld leder’.

Hvad er forskellen på management og leadership?
Selvom disse to termer ofte bruges som synonymer for hinanden, skal man ikke tage fejl af, at de faktisk er hinandens diametrale modsætninger. Nedenstående model illustrerer i korte træk forskellene på management og leadership:
| |
MANAGEMENT
|
LEADERSHIP
|
|
FORSTÅELSE/ HOLDNING
|
Top-down.
Lederen bestemmer og udstikker regler og rammer for at nå målene.
Der er én sandhed.
|
Bottom-up.
Målene skal nås, men alle har ansvaret for at påvirke vejen derhen.
Der kan være flere sandheder.
|
|
MENNESKESYN
|
Ledelse er baseret på pisk og gulerod.
|
Ledelse baseret på, at vi klarer udfordringer i samspil.
|
|
RELATIONEN
|
Mistillid.
|
Tillid.
|
|
LEDELSESSTIL
|
Ledelse ved styring og kontrol.
Instruerende, ‘tager over’, feedback for at korrigere.
|
Ledelse ved medinddragelse.
Motivation, anerkendelse,
frihedsgrader til løsning.
|
|
MÅL
|
Konkret output/resultat.
|
Kapacitet til at levere output/resultat.
|
Kilde: ”Forandringsledelse uden forandringslede” af Hanne Jessen Krarup
Læs mere om forskellene på management og leadership.
Fra teori til praksis: Hvordan måler man lederpotentiale?
God ledelse er ikke en statisk størrelse, men en evne til at bringe specifikke kompetencer i spil. For at identificere og udvikle disse kompetencer anvendes værktøjer som OPTO+ Leadership.
Hvor traditionelle tests ser bredt på personligheden, er OPTO+ Leadership designet specifikt til at måle lederpotentiale inden for centrale discipliner som strategisk retning, eksekvering og menneskelig ledelse. Ved at koble videnskabeligt funderede personlighedstræk (Big Five) direkte til ledelsesadfærd, får organisationer et objektivt grundlag for lederudvikling og succession planning.
Vil du udvikle jeres ledere i praksis?
Test giver grundlaget — men lederudvikling sker i praksis. Vil I have hjælp til selve forløbet, tilbyder Master både konsulentydelser, der hjælper med at udvikle stærke ledere og optimere samarbejdet, og certificeringer, så I selv kan anvende værktøjerne. Så kan I omsætte indsigterne fra OPTO+ Leadership og Leadership 360 til konkret udvikling — i workshops, forløb eller den løbende dialog.
Ofte stillede spørgsmål om god ledelse
Hvad er god ledelse? God ledelse er balanceret ledelse: evnen til at mestre både de gængse ledertræk (selvhævdelse, drive, selvtillid, opfindsomhed) og deres komplementære modstykker (altruisme, stabilitet, oprigtighed, tillid) og bringe dem i spil i den rette situation.
Hvad kendetegner en god leder? En god leder har flere strenge at spille på, kan reflektere over egen praksis og når i mål med opgaverne på en måde, hvor teamet føler sig med ombord. Det viser sig som balance — fx empatisk selvhævdelse og kontrolleret drive.
Kan man lære at blive en god leder? Ja. Personlighedstræk påvirker adfærd, men adfærd kan ændres. De to forudsætninger er vilje (lederen skal selv ville det) og tålmodighed (det tager tid at ændre adfærd).
Hvordan måler man god ledelse eller lederpotentiale? Med to komplementære værktøjer: OPTO+ Leadership måler lederens egen profil og potentiale (bl.a. via Golemans ledelsesstile), og Leadership 360 måler, hvordan lederen opleves af sit team og sine kolleger.
Hvor kan man få hjælp til lederudvikling — fx kurser eller workshops? Master tilbyder konsulentydelser med facilitering af lederudvikling samt certificeringer i lederværktøjerne, så I selv kan bruge dem. Det kobler data fra OPTO+ Leadership og Leadership 360 til konkret udvikling i praksis.