{{office.HeaderText}}

{{office.Address}}

{{office.TeleponeNumber}}

{{office.MobileNumber}}

{{office.Email}}

I KPMG er data en integreret del af HR 

For Anja Leschly, Head of People i revision og rådgivningsfirmaet KPMG, er det at træffe beslutninger baseret på data essentielt for at bidrage strategisk og kunne levere reel værdi til forretningen.

Datadrevet HR handler om at få solid viden om mennesker, at spotte tendenser og på baggrund af den viden træffe de bedste beslutninger, både for forretningen og for de ansatte. Anja Leschly har masser erfaring med teknologier, implementering af HR-systemer og generelle optimeringer. Hun er analytisk, systematisk og vedholdende i at finde mønstre og handle på data - fordi hun er overbevist om, at man på den måde har det bedste grundlag for at arbejde strategisk med HR.

Anja Leschly er for os i Master Danmark et godt eksempel på én i HR, der både er optaget af og igangsætter reelle aktiviteter inden for datadrevet HR.

Dashboard som strategisk værktøj 

Anja Leschly har fået udarbejdet et simpelt internt strategisk dashboard, hvor de mest essentielle nøgletal omkring HR’s aktiviteter præsenteres løbende. Fordelen er, at det skaber et hurtigt overblik for forretningen. Det er med til at vise HR’s egentlige værdi og giver samtidigt en status omkring de vigtigste strategiske indsatser. 

Fx har det længe været en del af strategien at tiltrække dygtige, unge medarbejdere. Nøgletallene viser, at det til fulde er lykkes. Men nu bliver det tydeligt i tallene, at man potentielt senere vil kunne få en skæv ratio mellem antallet af unge (graduates) og erfarne (experienced professionals) medarbejdere. Derfor er der udarbejdet en målrettet rekrutteringsindsats og employer branding-kampagne for netop experienced professionals-målgruppen.

Endeligt kan dashboard give en løbende status på antallet af nyansættelser og fratrædelser, fordeling i køn, alder og ansættelsestid, employer branding aktiviteter, talentprogrammer og hvor mange interne og eksterne uddannelsestilbud, der er til de ansatte m.m.

Transparens omkring medarbejderperformance

Det er en naturlig præmis for KPMG, som en performancedrevet virksomhed, at have masser af data på alle medarbejdere. Fx måles på medarbejdernes arbejdstid, 'chargeble hours', ’over base’, ’productivity’ og ’workload’ for blot at nævne nogle få stykker. Målinger som disse siger noget om, hvor mange timer medarbejderen fakturerer kunder, hvor effektiv medarbejderen er og hvor mange timer medarbejderen har arbejdet inden for en given periode; alt sammen sammenlignet med personlige måltal. Tallene bruges ikke kun i forhold til performance, men i høj grad også med fokus på at sikre worklife balance hos den enkelte.

KPMG er vant til transparens, når medarbejders performance fx skal vurderes af partnere, ledere og kollegaer. Anja Leschly fortæller, at der også er fuld transparens på de People Reviews, som afholdes årligt omkring målepunkter og hvordan medarbejderne klarer sig i forhold til de mål, der er sat op. Det er også ud fra denne datadrevne viden og den generelle feedback på og vurdering af medarbejderen som kollega og rollemodel, at løn og bonus fastlægges en gang om året.

Anja Leschly fortæller, at når vi systematisk og kvalificeret bruger data om medarbejderne, får vi et ekstra lag af viden og en second opinion. Det er rigtig brugbart, når vi skal træffe beslutninger, at det ikke udelukkende sker på baggrund af en subjektiv vurdering, ligesom det sikrer, at den samlede vurdering er så transparent og fair som muligt.

Category: Datadrevet HR

Dato: 27.11.2019